Electrical Manager

Electrical Manager

                              

Har du el-erfaring fra industrien enten som maskinmester eller el-installatør, og har du opnået gode resultater som leder, så er du måske vores nye Electrical Manager til Technical Service?

 

Palsgaard A/S har en strategisk ambition om at sikre øget kapacitet på min. 10% frem mod 2021, og til at understøtte dette søger vi til en nyoprettet stilling en faglig og ledelsesmæssig stærk Electrical Manager til at lede vores el-team samt varetage det el-mæssige ansvar for vedligehold og drift af både bygninger og produktionsanlæg.

Du bliver en del af et lederteam på tre i Palsgaards Technical Service department, som i alt består af ca. 20 medarbejdere, hvoraf el teamet består af 5 medarbejdere. Technical Service department har sammen det overordnede ansvar for sikker og effektiv vedligehold af alt procesudstyr, herunder indkøb mv.

Du og el teamet vil indgå i et tæt samarbejde med Palsgaards automationsafdeling i forbindelse med drift - og projektopgaver. 

Stillingen refererer til den overordnede chef for Technical Service.

Dine primære opgaver vil være:

  • Ansvarlig for vedligehold, drift og installation af el-installationer samt diverse elektroniske anlæg.

  • Optimere funktionens ressourcer, herunder uddannelse og coaching af medarbejderne

  • Sikre at arbejdet udføres teknisk, sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt i henhold til gældende lovgivning.

  • Ansvarlig for el teknisk dokumentation (PC Schematic)

  • Beskrive udbudsmateriale til den el-tekniske del af projekter.

  • Sikre en ensartet standard i installationer og tavler, herunder opbygning af en standard for komponentvalg og dokumentation.

Kandidatprofil:

Vi foretrækker, at du har en el-teknisk grunduddannelse og har suppleret denne med enten maskinmester, el-installatør eller lignende.
 

 

Stillingen forudsætter, at du er/kan godkendes som fagligt ansvarlig (autoriseret) indenfor el-området. 

Det er vigtigt, at du trives i en til tider udfordrende hverdag, løbende sikrer udvikling af medarbejdere og procesudstyr, og at du er fleksibel ift. arbejdstid/ tilgængelighed, da vores produktion kører 24/7.

Vi  vægter højt, at du som leder tager ansvar for teamets effektivitet, udvikling og samtidig sikrer et konstant fokus på høj sikkerhed.

Vi foretrækker, at du har en konstruktiv og proaktiv tilgang til opgaverne, at du er god til at kommunikere på alle niveauer samt trives i et driftsmiljø, hvor hensynet til sikkerhed og effektiv produktion kommer i første række.
Vi har tillid til, at du selv planlægger din og teamets dag i tæt samarbejde med den øvrige ledelse i produktionen.  
Stillingen forudsætter gode dansk og engelsk kundskaber i både skrift og tale.
Som medarbejder, kan vi tilbyde dig:  

  • Et job i en ekspanderende virksomhed, der kombinerer teknologisk viden med praktisk værdiskabelse 

  • Et job med rig mulighed for personlig og faglig udvikling 

  • Et job i et internationalt miljø med kunder, samarbejdspartnere og kollegaer over hele verden

  • Et job i et socialt velfungerende miljø med en familiær atmosfære/uformelt miljø

  • Et job med gode arbejdsforhold, herunder en 7. friuge, kantineordning, massageordning mv.

  • Overskudsdeling i form af særlig pensionsordning

Ansøgningsfrist og kontakt:   

Ansættelsessamtaler afholdes løbende, da tiltrædelse ønskes snarest. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved Site Director Povl Erik Røen på 6197 2366.

 

Om Palsgaard Palsgaard A/S er en international virksomhed, som producerer specialprodukter til fødevareindustrien. Markedsføring af produkter sker globalt via et netværk af datterselskaber, joint ventures og agenter.
Palsgaard A/S indgår sammen med datterselskaber og andre virksomheder i udlandet i den selvejende institution Schou-Fondet på godset Palsgaard ved Juelsminde mellem Horsens og Vejle.
Palsgaard virksomhederne har i Danmark ca. 300 medarbejdere og ca. 200 medarbejdere fordelt globalt i vores datterselskaber.
 
Palsgaard A/S, Palsgaardvej 10, 7130 Juelsminde, Tel: 7682 7682, www.palsgaard.com,